Jeg har jævnligt besøgt Natasha over de seneste par måneder, hvor hun ikke bare har hjulpet mig til et langt større overskud i hverdagen, men også givet mig en forbindelse mellem sind og krop, som jeg ikke tidligere har haft. Derudover er Natasha utrolig empatisk og forstående. Hun havde fra dag ét en fantastisk evne til at sætte sig ind i min specifikke situation, og møde mig lige der hvor jeg er i mit liv. Hun har gennem vores samtaler hjulpet mig til både at finde- og sætte mine egne grænser, og samtidig opdage helt nye sider af mig selv. I skrivende stund har jeg været ved Natasha gennem ca. 3 måneder, og jeg føler mig som et helt nyt menneske! Hun er lidt af et multi-talent, og gennem en kombination af samtale, kropslige øvelser og afspænding har hun forbedret min livskvalitet helt enormt. Jeg mærker kroppen bedre, min vejrtrækning er forbedret og mit humør er steget helt vildt. Natasha får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Mit forløb hos Ressourcestedet har i den grad været med til at forbedre mit liv væsentligt!